EU's tilgængelighedsdirektiv

Vores politik

Hos Bumble er ligeværdighed en af vores vigtigste værdier. Det er meget mere end et buzzord for os – vi stræber efter at gøre Bumble-oplevelser tilgængelige, retfærdige og ligeværdige.

Denne tilgængelighedserklæring er blevet udviklet for at informere vores brugere om tilgængeligheden af vores tjeneste, inklusive overensstemmelse med relevant lovgivning og tekniske standarder. Denne tilgængelighedserklæring gælder for de dele af vores tjenester [RS2], der er dækket af EU's tilgængelighedsdirektiv, særligt vores e-handelstjenester, der gør det muligt for brugere at opgradere til en række forbedrede, premium Bumble-funktioner. Disse tjenester kan tilgås gennem Bumble-appen.

Tilgængelighedsstatus

EU's tilgængelighedsdirektiv forpligter os til at designe vores e-handelstjenester (herunder identifikations- og betalingsmetoder) med tilgængelighed i tankerne, så de er letgennemskuelige, driftssikre, forståelige og robuste. Derudover stræber vi efter at designe vores hjemmesider og mobilapplikationer i overensstemmelse med W3C's retningslinjer for tilgængeligt webindhold (WCAG) 2.1, niveau AA. For at opnå disse mål har vi:

  • Startet et partnerskab med tilgængelighedskonsulenter som Level Access for at forstå, hvordan vi kan gøre vores services mere tilgængelige.
  • Evalueret vores digitale oplevelser ud fra globale tilgængelighedsstandarder.
  • Lært af en bred vifte af eksperter inden for tilgængeligehed, herunder brugere med handicap og yderligere tilgængelighedsbehov.

Foranstaltninger, der er taget

For at opnå tilgængelighed på vores tjenester har vi:

  • Indgået et partnerskab med Level Access for at udføre omfattende evalueringer og få vejledning inden for tilgængelighed.
  • Integreret tilgængelighedsværktøjer på vores platforme, herunder hjælpemidler såsom tastaturalternativer, taleaktivering og berøringsfri navigation.
  • Udført brugertest med personer med handicap for at indsamle reel feedback og informere om forbedringer.
  • Integreret tilgængelighedsovervejelser i vores produktudviklingslivscyklus og kvalitetssikringsprocesser.
  • Etableret et digitalt tilgængelighedsprogram på tværs af organisationen.
  • Implementeret en hjælpeplatform til kundeoplevelser. Denne er gratis og tilgængelig for personer, der har problemer med at skrive, gestikulere, bevæge en mus eller læse. Den indeholder værktøjer som erstatning for mus og tastatur, stemmegenkendelse, taleaktivering, håndfri/berøringsfri navigation og meget mere.

Fremtidige forbedringer

Vi arbejder løbende på at forbedre vores tilgængelighed. Vi vil fortsat:

  • Overvåge og evaluere adgang til alle digitale platforme.
  • Løse kendte problemer og forhindre fremtidige barrierer ved at designe med tilgængelighed i tankerne.
  • Udvide intern træning og kendskab for at forbedre inkluderende designs.

Feedback og kontakt

Selvom vi stræber efter at sikre tilgængelighed for alle brugere, kan der være visse begrænsninger. Vi vil meget gerne have feedback til at forbedre os, så hvis du støder på tilgængelighedsbarrierer eller har brug for information i et alternativt format, kan du kontakte os på accessibility@bumble.com.

Sidst opdateret: november 2025